Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn
Motorsportsdiscipliner i Danmark
|
|
|
Tak til Allan "Post" Christiansen
for lån af billeder til www.kdak.dk
|
|
Kort beskrivelse af alle motorsportsdiscipliner i Danmark.....
|
Klubrally |
|
|
|
|
Klubrally er grunddisciplinen i rally, og sporten for
dig, der vil afprøve dine evner som racerkører. I klubrally kan du
nemlig stille op i din egen gadebil, det eneste sikkerhedsudstyr, der
kræves, er en forbindingskasse, en advarselstrekant, to fastgjorte knive
til selerne, en 2 kg. ildslukker og styrthjelme til begge kørere.
Klubrally afvikles som regel på afspærrede veje eller industriarealer,
hvor kegler, der ikke skader bilen, hvis du oversatser, markerer en
bane, der skal gennemkøres på kortest mulig tid.
Drømmer du om at køre rally? Der er fart på. Hylende dæk
og brølende motor. Din kammerat ved siden af giver dig klar besked om
hvordan de næste sving ser ud. Det er sjovt og du skal ikke koncentrere
dig om andre biler eller andre trafikanter eller politiet – for du
befinder dig på en rallyprøve og det er helt lovligt at køre stærkt.
Hos Kongelig Dansk Automobil Klub Sport Fyn kan vi hjælpe dig med
hvordan du kommer igang med klubrally. Vi afvikler jævnligt
klubrallykurser og andre klubrally-arrangementer. Følg med her på
www.kdak.dk eller kontakt klubben for
at høre mere.
Krav til udrustning:
DASU Vognbog
(gælder ikke klubrallykursus og klubrally light, for
biler der ikke er rallysynede)
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis
registreret på løse
prøvemærker. Dokumentation for konstruktive
ændringer, såfremt
bilen ikke er rallysynet)
Advarselstrekant
Sikkerhedsseler, minimum 3 pkt.
Godkendt styrthjelm, minimum nationalt godkendt (E, DS, SIS,
SFS eller BS). Se også reglement 2 tillæg 10.
Nødhjælpspakke, minimum indhold som Falcks nødforbindingskasse
(gælder ikke klubrallykursus)
Pulverildslukker med manometer og minimum 2 kg nettoindhold,
anbagt i kabinen eller bagagerum (gælder ikke klubrallykursus),
monteret jf. reglement 2 pkt. 253.7.4.3.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt fastgjorte dolke/knive |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rallysprint
/ Rallyshow |
|
|
|
|
Rallysprint er
show-lignende rally hvor samme prøve køres flere gange. Typisk er det
på større P-pladser eller fabriksarealer, hvor der kan opnås høj
hastighed. Licenskrav for begge kørere:
1. Kører skal minimum have R2 licens
2. kører kan have en-dags licens, klubrally licens eller højere licens.
Kravene til bilen er markant større end til klubrally
og næsten som til Rally. Også kørerne skal opfylde krav til deres
personlige sikkerhedsudstyr.
Krav til udrustning:
Original homologeringsattest
Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog
fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år
fra
fabrikationsdato)
FIA
godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
national forlængelse. Ifølge Tillæg 10.
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks
nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis
registreret på løse
prøvemærker. Dokumentation for konstruktive
ændringer, såfremt
bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard
8856-2000 er
gældende.
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
sikkerhedsbestemmelser. Pulverslukkere med manometer og
minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt
let
tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold
til reglement 2
art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt
fastgjorte dolke/knive.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Minirally |
|
|
|
|
Minirally består af to eller flere geografisk
adskilte prøver, der køres flere gange.
Oftest foregår prøverne på afspærrede offentlige veje eller større
industriarealer.
Det kan afvikles med etaper og tidskontroller. Det betyder at der mellem
hastighedsprøverne skal køres på en bestemt tid og med en given
gennemsnitshastighed.
Licenskrav for begge kørere:
1. kører skal have R1-licens eller højere
2. kører skal have en C1 licens eller samme licens som 1.køreren.
Bilerne og skal være forsynet med ret
omfattende sikkerhedsudstyr. Hvis bilen er afgiftsfri og derfor er
registreret på de særlige prøvemærker, skal den gennem et særligt
rallysyn. Den skal overholde de internationale regler og de standarder
som fremgår af bilens homologeringsattest.
Også kørerne skal opfylde krav til deres personlige sikkerhedsudstyr,
som bl.a. flammehæmmende køredragt.
Krav til udrustning:
Original homologeringsattest
Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog
fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år
fra
fabrikationsdato)
FIA
godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
national forlængelse. Ifølge tillæg 10.
FIA
godkendt FHR ifølge tillæg 10
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks
nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis
registreret på løse
prøvemærker. Dokumentation for konstruktive
ændringer, såfremt
bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard
8856-2000 er
gældende.
FIA
godkendt brandhæmmende undertøj, strømper, sko, balaclava
og
handsker (2. køreren er undtaget for handsker)
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
sikkerhedsbestemmelser. Pulverslukkere med manometer og
minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt
let
tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Ildslukningssystem, jf. regl. 2, pkt. 253.7.1 og
253.7.3
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold
til reglement 2
art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt
fastgjorte
dolke/knive.
Minimum A4 skilt med "OK" på den ene side og "SOS på den
anden. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rally |
|
|
|
|
Næste trin på rallystigen
hedder rally og køres hovedsageligt på afspærrede offentlige veje og
lignende.
Rally er inddelt i to discipliner: Rally og Danmarksmesterskabs-rally
(DM), hvor kravene til deltagernes licens og bilernes sikkerhedsudstyr
er meget forskellige fra kravene i klubrally.
Rally er meget lig med minirally, men her hastighedsprøverne ofte noget
længere og løbene kan også være over flere dage.
Licenskrav for begge kørere:
1. kører skal have R1-licens eller højere
2. kører skal have en C1 licens eller samme licens som 1.køreren.
Ved deltagelse i udenlandske rallies skal man desuden have en
starttilladelse, som kan købes igennem DASU.
Krav til udrustning:
Original homologeringsattest
Sikkerhedsbur overholder pkt. 253.8 eller vognbog
fra før 1995
FIA godkendte H-seler (Nationalt gyldig: 10 år
fra
fabrikationsdato)
FIA
godkendte hjelme eller tidligere FIA godkendte hjelme med
national forlængelse. Ifølge tillæg 10.
FIA
godkendt FHR ifølge tillæg 10
Nødhjælpspakke minimum indhold som Falcks
nødforbindingskasse
Advarselstrekant
Registreringsattest (rallysynsattest, hvis
registreret på løse
prøvemærker. Dokumentation for konstruktive
ændringer, såfremt
bilen ikke er rallysynet)
DASU Vognbog
FIA godkendte sæder (Nationalt gyldig: 10 år fra
fabrikationsdato*)
Flammehæmmende rallykøredragt, kun FIA Standard
8856-2000 er
gældende.
FIA
godkendt brandhæmmende undertøj, strømper, sko, balaclava
og
handsker (2. køreren er undtaget for handsker)
Ildslukkere i henhold til reglement 2 art. 253.7.3
sikkerhedsbestemmelser. Pulverslukkere med manometer og
minimum 4 kg nettoindhold, evt. fordelt på 2 slukkere, anbragt
let
tilgængeligt for såvel 1. kører som 2. kører.
Ildslukningssystem, jf. regl. 2, pkt. 253.7.1 og
253.7.3
Sideruder forsynet med antisplint-film i henhold
til reglement 2
art. 253.11 sikkerhedsbestemmelser.
Specielle sikkerhedsknive eller 2 forsvarligt
fastgjorte
dolke/knive.
Minimum A4 skilt med "OK" på den ene side og "SOS på den
anden.
Godkendt sikkerhedstank (valgfri anvendelse) jf. Gr.-reglementer
* Eksempel, et sæde der er fremstillet i perioden
1.1.2006 til
31.12.2006 er godkendt indtil 31.12.2016 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Historisk rally |
|
|
|
|
Ordet rally kommer fra
fransk og betyder at samles. I tidernes morgen var et rally en
motorsportsbegivenhed, hvor deltagerne startede fra mange forskellige
byer for at mødes ved mål på et sted, der var fælles for alle
deltagerne. Monte-Carlo ralliet er det mest berømte rally af denne type,
og den historiske udgave af løbet, Rallye Monte-Carlo Historique,
afvikles stadig på denne måde. Hvert andet år (lige år) er København
blandt de fire-fem startbyer.
Historisk rally, hvor hastigheden er i højsædet, er kommet i fuld gang i
Danmark. Siden 2003 kan man deltage med en historisk bil i alle løb til
danmarksmesterskabet i rally, og samme år blev der for første gang kørt
en cup udelukkende for historiske rallybiler – et uofficielt DM. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hillclimb |
|
|
|
|
Hillclimb har en lang
historie bag sig. I bilernes barndom var det på den måde fabrikkerne
kunne vise hvad deres køretøjer formåede, og der udviklede sig allerede
omkring Første Verdenskrig en tradition for internationale bakkeløb. De
mest dramatiske fandt sted i Alperne hvor de berømte pasveje blev
afspærret så giganterne kunne slås. I løbet af tyverne og trediverne
opstod der internationale mesterskaber, og de store fabrikker byggede
biler specielt til Hillclimb, hvor tidens store stjerner kunne brillere.
Dengang drog publikum i store skarer til de berømte bakker, og Hillclimb
havde status på linie med Grand Prix, datidens Formel 1. Efter Anden
Verdenskrig er Hillclimb svundet ind til en lille sidedisciplin i
motorsport, så det er ganske passende at det i Danmark er den historiske
motorsport der har taget den form for motorsport op.
I Danmark er det mest berømte hillclimb - Munkebjerg Hillclimb, som
flere gange har haft næsten 100 deltagende biler.
Man kan deltage i hillclimb med biler helt op til 1990. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Historisk Pålidelighedsløb |
|
|
|
|
Gennem en del år har pålidelighedsrallies haft
voksende popularitet i Danmark. En dygtig bilist, en dygtig
navigatør og en hvilken som helst gammel bil kan gøre sig gældende i
denne sportsgren.
At eje en gammel historisk bil er blevet populært. Og
gammel skal den være, hvis den skal ud og køre historisk
pålidelighedsrally – og så skal den være indregistreret.
Men hvad er historisk pålidelighedsrally egentlig?
Det er løb, hvor ruten hovedsagligt køres ved hjælp af kort, og hvor
gennemsnitshastigheden sjældent overstiger 50 km/t. Vejene er fine,
fortrinsvis asfalt, og undervejs kontrolleres deltagerne ved
indlagte hemmelige tidskontroller og udsatte kontrolskilte. Man skal
være to i bilen, en kører og en kortlæser.
Der arrangeres et antal pålidelighedsrallies hvert
år, og siden 2008 køres der en stor turnering, DASU Classic. Det er
blevet en stor succes og er det perfekte sted at starte for alle,
der har en historisk bil. Der kræves ingen særlige forudsætninger
eller udstyr for at deltage.
Klik her og læs mere om DASU Classic. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bilorientering |
|
|
|
|
Den rigtige måde at begynde på for den,
der kan lide konkurrence i bil, men ikke rigtig race. Alle biler
under 3500 kg kan bruges. Det eneste udstyr der er nødvendigt er
kuglepen, lineal og måske en plade til køreordren.
I bilorientering skal deltagerne følge
en forudbestemt rute ved hjælp af kort og en udleveret
rutebeskrivelse. Det gælder om at finde vej i terrænet.
Man kører to i bilen – kører og
observatør.
For at kontrollere at deltagerne følger
den rigtige rute med den angivne gennemsnitshastighed, er der på
ruten opstillet forskellige former for kontrolsteder - bemandede og
ubemandede
Læs mere om bilorientering,
pålidelighedsløb og økonomiløb her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Økonomiløb (Eco Rally) |
|
|
|
|
Tør du prøve kræfter med
din bil og dens brændstoføkonomi - og derved sænke forbruget, fra din
pengepung? Så prøv økonomiløb.
Den billigste form for motorløb er helt sikkert økonomiløb. Her gælder
det ganske enkelt om, at køre den rigtige rute ved hjælp af udleveret
køreordre og bruge mindst muligt brændstof.
Et økonomiløb strækker sig som regel fra 250 til 300 km. Ruten, som er
sammensat af alle trafik kategorier, motorvej, landevej og bykørsel,
skal gennemkøres på en bestemt tid med en gennemsnitshastighed nøje
bestemt efter forholdene. Brændstofforbruget på ruten findes ved, at
deltagernes biler tankes helt op inden start, og tankes på ny ved mål.
Eventuel fejlkørsel på ruten, som medfører øget tidsforbrug, omregnes
til "brændstof" og tillægges brændstofforbruget. Resultatet danner basis
for "hvor langt der så er kørt på literen" og er således også resultatet
i løbet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Baneløb |
|
|
|
|
Motorløb på asfaltbaner
køres i både standardbiler og formelracere. Bilerne er delt op i klasser
alt efter motorstørrelse og om de er tunede eller ej.
En af de billigste måder at køre løb på er Youngtimer,
hvor bilerne er standardbiler, der skal være mindst femten år gamle.
Læs mere om asfaltbanesport her.
Hvordan kommer jeg i
gang med banesport?
Uanset hvilken klasse du vil køre indenfor banesporten, skal du have en
licens.
For at løse licens skal du bestå en teoretisk og en
praktisk prøve.
Du kan køre i en række asfaltklasser fra det år, du fylder 15 år.
Læs mere om licens- og alderskrav i reglement 5, tillæg
C. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Folkerace |
|
|
|
|
Folkerace er den nemmeste og
billigste måde at køre baneløb på. Folkerace er den officielle
udgave af Zulu Djævleræs, men i de løb, som DASU arrangerer, er der
dog ikke noget med campingvogne, badebolde og øldåser. En fast del
af folkerace er den såkaldte budrunde efter alle løb. Her kan man
for kr. 100 pr. bud byde på de biler, der lige har kørt race. Bliver
dit bud trukket ud, er ejeren af bilen forpligtet til at sælge til
dig for kr. 6000.
Efter et teoretisk kursus må du
træne på banerne. Vil du køre løb, skal du også bestå en praktisk
prøve.
En gang om året er der åbent hus på
årets folkeracebaner, og her kan du helt gratis få en tur. Du kan
også mod et mindre beløb få lov at køre selv.
Læs mere om folkerace her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rallycross |
|
|
|
|
Rallycross er en konkurrence på både hårdt og løst
underlag. Underlaget skal bestå af minimum 20 % asfalt eller beton,
resten af jord, grus og slagger.
0-1600 Gr. N
Standardvogne som ikke er tunede og derved meget billige i drift og
opbygning. I denne klasse kan man starte, når man er fyldt 15 år.
Startnr 501-599.
FIA Super 1600/Rallycross national 0-1600 ccm
Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren skal være samme mærke som
bilmodellen leveres med. Man kan starte, det år man fylder 17.
Startnr. 1-99.
Super 2000/FIA Touring Car/Rallycross national 1601-2000 ccm
Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren skal være samme mærke som
bilmodellen leveres med.
Startnr. 201-299.
Supernational over 2000 ccm/Rallycross
Support
Standardvogne med to-hjulstræk, hvor motoren er fri.
Startnr. 301-399.
For at køre skal man være medlem af en klub og have en licens. Licensen
fås f.eks. ved at gennemføre fem folkeraceløb og derefter gå op til
baneprøve. Man kan også deltage i en racerskole. Racerskolen består af
en teoretisk og en praktisk del med træning og heatafvikling.
Racerskolen varer normalt to dage. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Crosskart |
|
|
|
|
Crosskart er en konkurrence på hårdt/løst underlag.
Underlaget kan bestå af asfalt, beton, jord, grus eller slagger.
Crosskart er opdelt
i flere klasser alt efter kørerens alder og motorens størrelse:
Fra det kalenderår man fylder 6 år kan man deltage i klassen Mini med
motor indtil 120 ccm totakt eller 270 ccm firetakt. Her kan du deltage
indtil det år, du fylder 11 år.
Fra det kalenderår man fylder 9 år
kan man deltage i crosskart med motor indtil 85 ccm totakt. Her kan du
deltage indtil det år, du fylder 13 år.
Fra det kalenderår man fylder 12 år
kan man deltage i crosskart med motor indtil 125 ccm totakt. Her kan du
deltage indtil det år, du fylder 16 år.
Fra det år man fylder 15 år kan man
deltage i crosskart med motor indtil 250 ccm totakt.
Fra det år
man fylder 16 år kan man deltage i crosskart med motor indtil 650 ccm
firetakt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Karting |
|
|
|
|
Karting eller gokart - er sporten,
hvor kørere som Kevin Magnussen, Michael Schumacher og de fleste af de
største lærte at køre race. Karting køres i et hav af klasser, så
der er plads til alle uanset ambitionsniveau og pengepung.
Du behøver ikke bestå en prøve, hvis
du bare vil snuse til sporten og prøve at køre en racerkart, eller
hvis du vil nøjes med at træne uden at køre løb.
I nogle klubber kan du låne eller
leje en kart samt hjelm og køredragt, så du ikke behøver at gøre de
store investeringer før du ved, om sporten er noget for dig.
Læs mere om karting her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
MRC |
|
|
|
|
MRC dyrkes både inden- og udendørs
på baner i det meste af landet, så det er en sport, du kan dyrke
hele året.
MRC køres i en hel masse klasser med
både el- og brændstofmotorer og både on- såvel som offroad, så du
finder nemt en klasse, der passer til dit temperament, din pengepung
og dit ambitionsniveau.
Du skal have en licens for at køre,
men du behøver ikke bestå en prøve for at løse licensen.
Læs mere om MRC-sporten her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dragracing |
|
|
|
|
Dragracing handler om fra
stående start at tilbagelægge 1/4 amerikansk mile (402,33 meter) så
hurtigt som muligt, og to racere ad gangen konkurrerer mod hinanden.
Dragster-køreren skal både kunne modstå kolossale
kraftpåvirkninger og samtidig gøre det med en hårfin fornemmelse for
vejgreb, balance og de op til mere end syvtusinde hestekræfter, som
Top-Fuel klassen byder på. "Top-Fuel" er dragracings "Formel 1", og
selvsagt findes der mange mere overkommelige klasser - blandt andet
klasser baseret på ganske almindelige personbiler.
Læs mere om dragracing her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Streetrace |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Opdateret den
01. maj 2022
|
|